2025-05-12 06:00:00

Sønderjyske-profil udskyder transfersnak

Lirim Qamili vil se tiden an, før han beslutter sig for, om han fortsætter i Sønderjyske i næste sæson.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold i Silkeborg
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 31. runde

FT

SØN

5 - 1

LYN

Lirim Qamili har været Sønderjyskes helt store stjernefrø denne sæson.

Med 12 mål i sæsonen for Sønderjyske har han været på de flestes læber i Haderslev. Senest skuffede han dog mod Silkeborg IF i et 1-0-nederlag på udebane, hvilket han gerne vil tage på sin kappe.

- Som offensiv spiller lever man af at lave mål, jeg svigter lidt holdet i dag, og det må jeg tage på min skulder, fortalte Lirim Qamili til Bold efter kampen.

Sønderjyske kunne have sikret overlevelse i 3F Superligaen med et enkelt point i søndagens opgør, men Qamili er ikke i tvivl om, at de nok skal overleve i landets bedste række.

- Vi har chancerne til minimum at kunne hive et point med hjem. Man skal ikke begynde at så nogen tvivl på grund af det her.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Sønderjyske-profil udskyder transfersnak
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

- Vi har været ubesejret de seneste fem kampe, og fordi vi har tabt en fodboldkamp, så skal vi ikke begynde at få alle mulige dumme tanker.

- Jeg er sikker på, at vi nok skal komme over den målstreg.

Ingen transfersnak – endnu

Lirim Qamili blev hentet til Sønderjyske i sommertransfervinduet fra Hvidovre. At han ville få en så god sæson, var over al forventning, men alligevel var det planlagt, at Qamili og klubben skulle evaluere hans fremtid efter sæsonen.

- Da jeg kom til Sønderjyske, der kiggede vi hinanden i øjnene og blev enige om at se, hvordan denne sæson ville gå.

- Vores samlede mål var at blive oppe i Superligaen. Når vi opnår det endelige mål, så kan vi begynde at kigge på alle mulige andre ting.

Selvom fremtidsplanerne endnu ikke er fastlagte, så virker Qamili ikke afvisende over for et skifte. Det skal bare ikke planlægges lige nu og her.

- Det må blive i sommerferien eller, når vi sikrer overlevelse.

- Jeg skynder mig ikke, og jeg var rigtig glad for at få muligheden for at vende tilbage til Superligaen.

- Jeg er bare taknemmelig for den mulighed, jeg har fået i Sønderjyske, fortalte Lirim Qamili afslutningsvist til Bold.

Hvem der får fingrene i Lirim Qamilis underskrift, eller om han fortsætter endnu en sæson i Haderslev, det vil tiden vise. Næste opgave for ham bliver mod Lyngby søndag d. 18. maj hjemme i Haderslev.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 31. runde

FT

SØN

5 - 1

LYN

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce