


Lørdag eftermiddag skulle Sønderjyske forsøge at holde snor i AaB på førstepladsen i NordicBet Ligaen, da man tog imod Hobro hjemme på Sydbank Park.
Her formåede hjemmeholdet at få en fin start på opgøret, og det blev da også til flere småchancer i indledningen.
Tilskuerne i Haderslev måtte dog vente til det 44. minut, før Sønderjyske-mandskabet fik hul på bylden.
En skarp frisparksbold blev slået ind i feltet, hvor Tobias Sommer steg til vejrs og headede kuglen på tværs til islandske Daniel Gretarsson, der let kunne sikre hjemmeholdet en pauseføring på 1-0.
Det så dermed godt ud for sønderjyderne, men blot et enkelt minut inde i anden halvleg fik selvsamme Gretarsson sit andet gule kort og måtte forlade banen før tid.
Thomas Nørgaards tropper skulle derfor spille den resterende del af kampen med en mand i undertal.
Det resulterede ganske naturligt i et spilovertag til det gæstende Hobro-mandskab, der dog manglede den fornødne skarphed foran kassen.
I stedet var det Sønderjyske, der fordoblede føringen efter en lille times spil, da Sefer Emini slap alene igennem og sendte bolden ind over Andreas Søndergaard i Hobro-buret.
Det endte dermed 2-0 til Sønderjyske, som nu har to point op til AaB på førstepladsen i NordicBet Ligaen.
Du kan se stillingen lige her.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Sønderjyske
Hobro
Betinia Liga































