Brøndby vender for første gang hjem til Brøndby Stadion til en turneringskamp siden det smertefulde 2-3-nederlag til AGF, om endte med at koste det danske mesterskab.
Dermed er der lagt op til en frisk start for Jesper Sørensens tropper, som får besøg af det kosovoske tophold KF Llapi i kvalifikationen til Conference League.
I et interview med Brøndbys hjemmeside sætter Jesper Sørensen ord på mødet med Llapi torsdag aften.
- Vi fik en forsmag i Viborg på den gode støtte, som vores fans altid giver os. Vi håber, de også kommer her til en kamp mod KF Llapi, hvor vi skal have sparket den europæiske dør ind.
- Det er ikke kun os spillere, som gerne vil det, det er også klubbens ambition. Vi glæder os til at spille foran vores hjemmepublikum.
Artiklen fortsætter efter billedet

Brøndby-bossen giver også en analyse af aftenens modstandere fra Kosovo.
- De er tophold, der hvor de spiller. Det er måske ikke den stærkeste liga, men det er et hold, der helt klart har nogle kvaliteter, vi skal være opmærksomme på.
- Jeg vil også sige, at vi burde kunne sætte et spiltempo, som de får svært ved at følge med i over to kampe, og det håber jeg, vi formår at få gjort.
Brøndby spiller for at kvalificere sig til det første europæiske gruppespil i tre år.

Brøndby IF
Llapi
Conference League



























