Vejle Boldklub meddelte onsdag aften, at holdet har skrevet kontrakt med den tidligere OB-angriber Peter Utaka.
Den nigerianske angriber er blevet udstyret med en kontrakt for den resterende halvdel af sæsonen, og Vejle-træner Adolfo Sormani glæder sig over tilføjelsen, som han har store forventninger til.
- Der er i virkeligheden ikke så meget at sige, når man taler om en klassespiller som Peter Utaka. Han er kendt som en målscorer og forventer mål af sig selv. Samtidig med den rutine Peter Utaka har opnået gennem karrieren kan han også byde ind med andre kvaliteter.
- Nu skal holdet gør ham god og han skal gøre holdet godt. Vi går et forår i møde, hvor konkurrencen er skærpet og en trup med den rette konkurrencesituation skaber et endnu stærkere miljø til hver træning, siger Adolfo Sormani i en pressemeddelelse.
34-årige Utaka har seneste været på kontrakt i FC Tokyo, hvor han scorede otte mål i 25 kampe.


Vejle Boldklub
Betinia Liga






























