Southampton har hentet den franske midtbanespiller Ibrahima Diallo, der kommer til fra Ligue 1-klubben Brest, hvor han har spillet siden 2018.
Det meddeler Southampton på sin hjemmeside.
- Han er et vigtigt indkøb for os, for vi har ikke så mange alternativer på midtbanen, og han har vist i Frankrig, at han er en fatastisk spiller. Han er en meget klog spiller, som læser spillet godt. Derudover er han også hurtig og dynamisk og meget aggressiv uden bold, så han passer perfekt ind på vores hold, siger træner Ralph Hasenhüttl om sin nye midtbanespiller, der skal være med til at lukke hullet efter Pierre-Emile Højbjergs afsked.
Midtbanespilleren debuterede for det franske U21-landshold for en måned siden mod Azerbaijan og er med igen for ungdomslandsholdet i den kommende landskampspause.
Diallo har skrevet under på en fireårig aftale med Southampton.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

Brest
Southampton
Premier League





























