Lamine Yamal blev i den forgangne uge udtaget til det spanske landsholds kommende kampe mod Georigen og Tyrkiet i VM-kvalifikation.
Det var ikke uden virak, da den 18-årige profil i efteråret har døjet med skader.
Tirsdag oplyser det spanske fodboldforbund, at Lamine Yamal har været nødsaget til at trække sig.
Forbundet oplyser, at Lamine Yamal mandag gennemgik en invasiv behandling for sine problemer i lysken - uden at landsholdets lægestab blev informeret på forhånd.
Det spanske forbund udtrykker i en officiel udtalelse både overraskelse og utilfredshed over forløbet.
Artiklen fortsætter efter billedet

Ifølge forbundet blev de først informeret om indgrebet klokken 13.47 mandag, samme dag som landsholdets samling begyndte, selvom behandlingen var udført tidligere på dagen.
Forbundet meddeler, at de først blev informeret med detaljer om behandlingen mandag aften klokken 22.40, hvori det fremgik, at Lamine Yamal anbefales syv til ti dages hvile.
Jorge de Frutos er udtaget som afløser.

Travlt i FCK - Moukoko ud og Carrizo ind
Hattrick | Afsnit 9I dagens Hattrick starter vi med en rækker transfers i FC København. Maher Carrizo er på vej ind, Youssoufa Moukoko på vej ud, og så har klubben forhørt sig på Oliver Sørensen.
Læs mere
Barcelona
Spanien
VM kval. UEFA


























