




Sparta Prag har haft en god start på sæsonen i den tjekkiske liga, hvor man efter fem kampe fortsat var ubesejrede.
Det skulle Brian Priske forsøge at opretholde, da bysbørnene fra Dukla Prag lagde vejen forbi.
Alt gik planmæssigt, da Morten Andersens hjørnespark i det 20. minut blev headet i mål af Emmanuel Uchenna.
Men to gange formåede Dukla at finde netmaskerne efterfølgende, og det betød en pauseføring til de undertippede gæster.
I pausen blev Andersen hevet ud for Kaan Kairinen, som skulle få en afgørende rolle.
For efter Jan Kuchta havde udlignet på en ripost tæt på mål, var det den finske midtbanespiller, der igen kunne finde Uchenna på et hjørnespark et kvarter før tid.
Det dirigerede nigerianeren i mål, og 3-2 var en realitet. Det skulle også blive slutresultatet.
Med sejren rykker Sparta ind på en førsteplads i den tjekkiske 1. Liga.


Sparta Prag
Dukla Praha
1. Division



































