Danmark -SPF: Ingen kan tvinge forlængelser igennem
2020-05-07 10:14:03
Foto: Getty Images

SPF: Ingen kan tvinge forlængelser igennem

Spillerforeningen slår over for jv.dk fast, at Divisionsforeningen og Spillerforeningen ikke kan tvinge nogen spillere eller klubber til at forlænge de aftaler, der udløber 30. juni.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Superligaen når ikke at blive færdig før 30. juni, og det betyder, at der opstår en udfordring i forhold til de spillere, der har kontraktudløb eller skal skifte klub på den dato.

Det gælder eksempelvis Emmanuel Sabbi, der, som det ser ud nu, skifter fra Hobro IK til OB, når 30. juni bliver til 1. juli.

FIFA har anbefalet, at klubberne og spillerne forlænger deres indbyrdes kontrakter, så de gælder, så længe sæsonen varer – men FIFA kan ikke diktere, at det sker.

Det kan Divisionsforeningen og Spillerforeningen i Danmark heller ikke, selvom de lige nu arbejder på anbefalinger til klubberne.

- Vi forventer, at vi finder en aftale, der gør, at alle spillere, der har kontraktudløb 30. juni, får forlænget deres kontrakt, så de kan spille sæsonen færdig, men det kan aldrig blive andet end en anbefaling. Vi kan ikke tvinge nogen til noget, siger Michael Sahl Hansen, der er administrativ chef i Spillerforeningen, til jv.dk.

Det betyder altså, at klubberne og spillerne skal blive enige om at forlænge deres kontrakter – eller udskyde klubskifter.

Advokat Frederik Bruhn, der arbejder med fodboldkontrakter som en del af sit job, var allerede 22. marts ude at opfordre klubberne og spillerne til at komme til bordet med det samme.

Han frygter, at klubber eller spillere vil udnytte situationen til at presse hinanden. Det kan du læse mere om her.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Annonce

6 kommentarer

Se kommentarer
Annonce