5
Den 18-årige venstre back Joshua Tymon er fortid i Hull og bliver i stedet Stoke-spiller. Den unge back har skrevet under på en aftale til sommeren 2022 med Stoke, oplyser klubben.
Tymon forlod tidligere onsdag Hull, hvor han har taget turen op gennem ungdomsrækkerne. Han takkede nej til en professionel kontrakt med klubben, skriver Hull på sin hjemmeside.
Hull skriver videre, at der skal aftales en overgangssum, når Tymon skriver med en ny klub. Det skal der altså nu, da han har skrevet under på en fem-årig kontrakt i Premier League-klubben Stoke.
Tymon har repræsenteret de engelske landshold fra U17 til U20.


Stoke
Hull






























