
Det kan hurtigt vende i fodboldens verden, og det er AGF et godt billede på i denne sæson.
En sløj indsats i 1-1-premieren mod Sønderjyske blev fulgt op af et nederlag på hjemmebane til Randers, men så fik aarhusianerne et enkelt point mod FC Midtjylland, og siden har Jakob Poulsens tropper gjort rent bord.
Søndag kom den sjette sejr på stribe med 1-0 mod Brøndby.
Før det har AGF vundet 2-1 over Viborg, 4-1 mod Fredericia, 1-0 i kampen mod Vejle, 5-1 mod OB og 3-2 i Parken.
- Det er imponerende, at drengene bliver ved og ved og ved med at spille på det enormt høje niveau, som de gør, og det gør mig sindssygt stolt, at vi som hold kan gøre det og samtidig skrabe pointene sammen.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Og det er vel at mærke fortjente point, siger Jakob Poulsen i mixed zone efter sejren mod Brøndby.
AGF-træneren fortsætter:
- Jeg synes også, det skal med i fortællingen, at vi har vundet seks i træk, men det er vel kun i Parken, at man kan sige: ’Okay, der fik vi måske lidt for meget’.
- I alle de andre kampe er det fuldt fortjent, at vi har vundet. Det er dejligt, smiler Poulsen.
AGF kan i den kommende uge overveje at slå lejr i det nordsjællandske, for onsdag venter Hillerød i Oddset Pokalen, inden FC Nordsjælland byder op til dans på søndag.

Hvem står stærkest inden sæsonstart?
Ugens Suppe | Afsnit 1Ugens Suppe er tilbage. Efter ni måneders pause er vi klar med en ny udgave af Bolds Superliga-podcast.
Læs mere

AGF
3F Superliga







































