2022-04-17 07:00:00

Stolt Van der Vaart: Søn har taget store skridt

Rafael van der Vaart siger til bold.dk, at han er virkelig stolt over, at sønnen Damian van der Vaart har udviklet sig meget det seneste halvandet år. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

1. div - 25. runde

FT

VEN

0 - 0

EFB

Det er store sko, som 15-årige Damian van der Vaart skal fylde ud. 

Han er nemlig søn af den tidligere verdensstjerne Rafael van der Vaart, der har spillet på nogle af de største scener i verden. 

Både far og søn er en del af Esbjerg, da Damian van der Vaart skiftede til Esbjerg fB i maj 2021. 

Rafael van der Vaart siger til bold.dk, at han er meget glad for at se, at sønnen har udviklet sig meget det seneste halvandet år. 

- Som far er jeg virkelig stolt. Han træner to gange om ugen med førsteholdet, og han er kun 15 år, næsten 16 år, så han spiller kampe for U17-holdet, og nogle gange er han med på U19-holdet, så jeg synes, at det er vigtigt, at han prøver sig af på forskellige niveauer, og han gør det rigtig godt, så jeg er stolt.

Hvor stort et potentiale ser du, at din søn har?

- Jeg synes altid, at det er svært. Jeg dæmper altid forventningerne, fordi for mig er det vigtigt, at han har det sjovt, og han har allerede nok pres på sig. Jeg tror på ham, og jeg synes, at han udvikler sig, fordi for halvandet år siden var han stadig amatør i Hamborg, og nu har han taget nogle store skridt, men jeg ved også af erfaring, at der er lang vej, så vi tager det dag for dag, og så ser vi, hvad der sker, siger 39-årige Rafael van der Vaart til bold.dk.

I november 2021 fik Damian van der Vaart sin første seniorkamp, da han lagde op til et mål i reserveligaen for Esbjerg. 

I starten af marts 2022 blev Damian van der Vaart udtaget til det hollandske U16-landshold.

Siden august 2021 har Rafael van der Vaart været tilknyttet Esbjerg som assistenttræner, og lige nu hjælper han Michael Kryger på cheftrænerposten i Esbjerg. 

Esbjerg møder Vendsyssel søndag klokken 14 i Vendsyssel. 

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

1. div - 25. runde

FT

VEN

0 - 0

EFB

Annonce

3 kommentarer

Se kommentarer
Annonce