Italien -Stoppet Osvaldo: Fodbolden var ikke for mig
2018-09-24 14:59:43
Foto: Getty Images

Stoppet Osvaldo: Fodbolden var ikke for mig

Pablo Osvaldo erkender, at han ikke passede særligt godt ind i fodboldverdenen, men han sætter dog pris på de goder, der fulgte med.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Det er mere end to år siden, at den italiensk-argentinske angriber Pablo Osvaldo i en alder af 30 år spillede sin sidste kamp på topplan - for Boca Juniors.

Osvaldo nåede 14 landskampe for Italien og ophold i klubber som Fiorentina, Espanyol, Roma, Southampton, Inter, Porto og Boca Juniors, men han erkender, at han havde lidt andre prioriteter end de fleste topsspillere.

- Fodboldverden var ikke længere noget for mig. Cristiano Ronaldo tager gerne hjem til sig selv og laver 150 mavebøjninger, men jeg ville hellere tage hjem og forberede en grillaften, siger Osvaldo til Marca og tilføjer:

- Fodbold gav mulighed for at hjælpe min familie og tjene så mange penge, at jeg ikke behøver at arbejde igen. Det tillod mig også at rejse og lære forskellige mennesker og steder at kende. Det ændrede mit liv, men det tog også min frihed fra mig, og det ville jeg ikke tillade.

Rygning var en del af Osvaldos karriere, og det kostede ham også hans sidste kontrakt i Boca Juniors, hvor cheftræner Guillermo Barros Schelotto lod hammeren falde.

- Jeg plejede at ryge smøger på træningslejrene med det italienske landshold, men træneren bad mig bare om en lighter. Schelotto derimod var overrasket og smed mig ud af Boca, fordi jeg røg, siger Osvaldo.

Osvaldo har siden sit karrierestop forfulgt en karriere inden for musik.

Annonce

7 kommentarer

Se kommentarer
Annonce