Trods Danmarks fravær følger mange danskere VM-slutrunden fra USA, Mexico og Canada på tv.
Her er Norge med for første gang i 28 år, og i Danmark er der tydeligvis stor interesse for naboerne mod nord.
Ståle Solbakkens tropper er således involveret i tre af de mest sete kampe hidtil.
Det viser seertal, som Bold har fået indsigt i via TV 2.
Opgørelsen er lavet på kampene mellem 11. juni og 6. juli – altså er eksempelvis Argentinas dramatiske ottendedelsfinale mod Egypten ikke med.
Artiklen fortsætter efter billedet

I ovennævnte periode har 17 kampe haft over 400.000 seere, og snittet er klart det højeste, når kampene sparkes i gang klokken 19 eller 21.
Også 18- og 22-kampene klarer sig relativt godt.
Ser man på de mest populære hold, er Norge i toppen med et snit på 418.000 seere. Herefter følger Spanien, Frankrig, Tyskland og Brasilien.
| Kamp | Kanal | Tid | Seere |
| Brasilien-Norge | TV 2 | Søndag, 22.00 | 786.000 |
| Portugal-Spanien | DR1 | Mandag, 21.00 | 730.000* |
| Elfenbenskysten-Norge | DR1 | Tirsdag, 19.00 | 650.000 |
| Norge-Frankrig | DR1 | Fredag, 21.00 | 559.000 |
| Frankrig-Senegal | DR1 | Tirsdag, 21.00 | 542.000 |
| Brasilien-Japan | TV 2 | Mandag, 19.00 | 538.000 |
| Spanien-Østrig | TV 2 | Torsdag, 21.00 | 511.000 |
| Argentina-Østrig | TV 2 | Mandag, 19.00 | 502.000 |
| Mexico-Sydafrika | TV 2 | Torsdag, 21.00 | 494.000 |
| Australien-Egypten | DR1 | Fredag, 20.00 | 455.000 |
*Tallet er ikke endeligt opgjort.
I den anden ende af skalaen findes kampene, der spilles midt om natten dansk tid.
Halvdelen af gruppespilskampene er startet mellem klokken 01 og 06, og her har i snit 23.000 seere fulgt med.
De allerlaveste seertal ligger i sidste gruppekamp, hvor to opgør blev afviklet parallelt.
Bundskraberen er 0-0-kampen mellem Kap Verde og Saudi-Arabien, der havde 2.000 seere ved kampstart klokken 02, hvor også Spanien-Uruguay blev fløjtet i gang.
Men de spændende kampe om natten kan godt få folk til at holde sig vågne eller stå op.
1/16-finalen mellem Argentina og Kap Verde med kampstart ved midnat trak 234.000 seere, hvor ottendedelsfinalen England-Mexico lød på 72.000 seere på trods af, at kampen først startede klokken 03.
Som forventet stiger interessen generelt for kampene, som turneringen skrider frem, og kampene bliver mere og mere afgørende.

Hjulmand tæt på Atlético Madrid
Hattrick | Afsnit 141Morten Hjulmand ser ud til at være på vej mod et af de helt store skifter i sin karriere. Det er et spørgsmål om tid før han bytter Lisabon ud med Madrid.
Læs mere
FIFA VM































