




Belgiens 4-1-sejr over USA ved VM kom i kølvandet på Folarin Balogun-skandalen, der var på alles læber op til og efter opgøret.
Balogun fik som bekendt sin karantæne efter et rødt kort suspenderet, og siden kom det frem, at det var sket efter pres fra USA's præsident, Donald Trump.
Det belgiske fodboldforbund sætter nu et foreløbigt punktum i sagen med en udtalelse, hvori det understreger, at man vil fortsætte kampen for gennemsigtighed i FIFA's regler.
- Forbundet fastholder sit arbejde for at få gennemgået de nuværende FIFA-regler og deres anvendelse, skriver det belgiske fodboldforbund.
- Vi er overbevist om, at international fodbold bedst tjener sporten med et disciplinært system og en ledelsesstruktur, der fuldt ud værner om principperne om retssikkerhed, gennemsigtighed, ligebehandling og fair play.
- Klare procedurer, respekt for retten til forsvar og en konsekvent anvendelse af reglerne er afgørende for at bevare tilliden blandt medlemsforbund, trænere, spillere, fans og alle andre interessenter i sporten.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Uanset det sportslige resultat vil forbundet fortsat arbejde for, at FIFA anvender disse principper korrekt og konsekvent, så enhver form for vilkårlighed undgås.
Det belgiske fodboldforbund takker desuden omverdenen for at være på deres side i konflikten.
- I den forbindelse føler vi os bakket op af millioner af fodboldfans verden over samt af mange andre fodboldforbund.
- Afslutningsvis vil vi på vegne af trænerstaben og spillerne rette en stor tak til de belgiske fans for deres fantastiske og urokkelige opbakning gennem hele dette VM, skriver forbundet.
Belgien spiller fredag kvartfinale mod Spanien.

VM Morgenbriefing: Vanvittigt comeback og VM's kedeligste kamp
Hattrick | Afsnit 140Argentina var ét kvarter fra et chokerende VM-exit, men vendte 0-2 til 3-2 mod Egypten i et af slutrundens største dramaer.
Læs mere
FIFA VM
Belgien





































