



Sporting mødte søndag anden divisionsklubben Torreense i den portugisiske pokalfinale på Estadio Nacional.
Og det var så sandelig David mod Goliat på papiret.
Alligevel endte det med, at Torreense vandt kampen og kan kalde sig pokalmestre.
Torreense virkede slet ikke tynget af omstændighederne og kom også bedst ud til kampen.
Kevin Zohi scorede efter fire minutter og sendte andendivisionsklubben på kurs mod et historisk pokaltriumf.
Sporting svarede dog tilbage i anden halvleg efter 54 minutter, da Luis Suárez udlignede for det stribede mandskab.
På imponerende vis formåede Torreense at holde Sporting fra flere scoringer i ordinær spilletid, og derfor måtte finalen ud i forlænget spilletid.
Her var sensationsmandskabet langt fra færdige med at overraske.
Otte minutter før en potentiel straffesparkskonkurrence fik Torreense tildelt et straffespark, som de udnyttede til perfektion.
Stopira sendte bolden i nettet, og så eksploderede jubelscenerne hos underdogsene.
Det er en utrolig præstation af mandskabet fra den næstbedste række at nå så langt, og søndag markerede de deres helt store eventyrøjeblik. Klubben spillede senest en pokalfinale for 60 år siden.
Efter en fremragende sæson, som både kan ende med dette trofæ og oprykning til den bedste række – Torreense spiller også playoffkampe om op- og nedrykning mod Casa Pia – lever klubben i en sand drømmetilværelse.
Dermed ender Morten Hjulmand og Sporting sæsonen uden trofæer.
Sporting sluttede samtidig på andenpladsen i den portugisiske liga.


Sporting CP
Pokal






























