2025-12-06 11:24:21

Stort Viborg-banner stjålet før FCM-brag

Op til søndagens lokalopgør florerer en video, hvor FCM-fans tilsyneladende stjæler et Viborg-banner. Tidligere på ugen blev der malet med grøn graffiti ved MCH Arena. Politiet kender til begge episoder.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 18. runde

FT

VFF

3 - 3

FCM

Viborg og FC Midtjylland krydser klinger på Energi Viborg Arena søndag, og i løbet af ugen har der på fanscenen været et par hændelser.

Fredag delte forskellige hooligan-konti en video, hvor maskerede personer bryder ind i en bygning og stjæler et stort banner.

På en hvid baggrund ser man med grønne bogstaver en del af teksten ’den ubesindede de…’.

Midt- og Vestjyllands Politi kender godt til sagen.

- Vi er bekendt med det, oplyser vagtchef Viggo Rækby til Bold lørdag formiddag uden at kunne sige så meget mere på nuværende tidspunkt.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Stort Viborg-banner stjålet før FCM-brag
Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix

Der har tilsyneladende også været noget den anden vej.

- Der har også været noget graffiti på MCH Arena tidligere på ugen, men i det seneste døgn er der ikke sket yderligere, lyder det fra vagtchefen.

FC Midtjylland bekræfter over for Bold, at der er blevet malet med grøn farve flere steder ved MCH Arena, men det blev hurtigt fjernet igen.

Viborg FF har ingen kommentarer på nuværende tidspunkt.

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 18. runde

FT

VFF

3 - 3

FCM

Annonce

16 kommentarer

Se kommentarer
Annonce