

Lukas Kirkegaard har haft et vildt 2026 indtil videre.
Den unge forsvarsspiller fik nærmest ingen spilletid for Viborg i efteråret, men i foråret er han blevet fast mand og har også fået debut for U21-landsholdet.
Søndag scorede 20-årige Kirkegaard i 2-0-sejren over Sønderjyske, og det satte han efterfølgende ord på i et interview med Bold.
- Jeg synes, at jeg gjorde det godt, og at vi spillede en god kamp.
- Det blev lidt rodet, men det siger noget om, hvor vi står, at vi også kan vinde sådan en kamp. Det er bare sindssygt dejligt.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Det var sindssygt dejligt at score. Det var en kæmpe forløsning at score sit første Superliga-mål og vise, at man også er farlig offensivt.
- Det er kun dejligt, og jeg er glad og stolt over det, siger forsvarsspilleren.
Mod slutningen af kampen måtte Kirkegaard kortvarigt gå fra banen uden støvle på, og den spøjse situation satte forsvarsspilleren også ord på.
- Jeg blev trådt i hælen og prøvede at signalere til dommeren (Jakob Kehlet, red.), at jeg ikke havde støvler på.
- Det ignorerede han, og så kæmpede jeg lidt med at få bundet dem op også.
- Jeg havde det svært med at få støvler på, siger Kirkegaard med et grin.
Det kunne du ikke selv?
- Jeg har det problem, at jeg ikke har særlig lange negle, så jeg kunne slet ikke få snørebåndene op.
- Jeg blev nødt til at tilkalde hjælp ude fra bænken, så det var et lidt sjovt moment, siger Kirkegaard.
Heldigvis for forsvarsspilleren endte hans fravær på banen ikke med at koste for Viborg, der blev nødt til at spille med 10 mand i et lille minuts tid.

Lyngby kræver 11 mio. af Brøndby
Hattrick | Afsnit 6Vi starter Hattrick med Lyngbys prisskilt på Casper 'Dani' Winther, der lyder på omkring 11 mio. kroner, hvis Brøndby vil købe ham fri. Julius Ohnesorge får en travl uge, hvor der skal sælges spillere.
Læs mere
Viborg FF
3F Superliga



























