2026-02-22 22:49:14

Strasbourg brød vild Lyon-stime

Strasbourg besejrede søndag aften Lyon med 3-1. Nederlaget var Lyons første siden starten af december, hvor klubben undervejs havde vundet 13 kampe i træk på tværs af alle turneringer. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Ligue 1 - 23. runde

FT

STR

3 - 1

LYO

37'
10
Martial Godo
Mål
52'
20
Diego Moreira
Mål
59'
21
Corentin Tolisso
Mål
83'
31
Joaquin Panichelli
Mål på straffe

Strasbourg fik søndag aften besøg af et formstærkt Lyon-mandskab. 

Gæsterne gik ind til opgøret med en stime på 13 sejre i træk på tværs af alle turneringer, men det fik Strasbourg lavet om på. 

Noah Nartey startede på bænken for Lyon, men han kom på banen efter 28 minutter, da han erstattede Pavel Sulc, der gik ud med en skade. Hos værterne så Lucas Høgsberg hele opgøret fra bænken.

Efter 37 minutter kombinerede hjemmeholdet flot, da Diego Moreira elegant spillede Martial Godo fri i feltet. Godo styrede sikkert bolden i mål til stillingen 1-0.

Kort inde i anden halvleg blev Diego Moreira selv noteret for en scoring. 

Artiklen fortsætter efter billedet

Ligue 1 -Strasbourg brød vild Lyon-stime
Foto: Sebastien Bozon/AFP/Ritzau Scanpix

Han afsluttede fra distancen, og bolden rettede af på Tanner Tessmann og snød dermed Dominik Greif i Lyon-målet til 2-0.

Lyon fik dog nyt håb, da Corentin Tolisso med en flugter reducerede til 1-2 efter knap en time.

Tættere på kom gæsterne ikke. I stedet lukkede Joaquin Panichelli kampen, da han sikkert omsatte et straffespark kort før tid til 3-1.

Strasbourg tildelte dermed Lyon det første nederlag siden starten af december.

Lyon indtager på trods af nederlaget fortsat 3.-pladsen i Ligue 1. 

Se stillingen her

Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Ligue 1 - 23. runde

FT

STR

3 - 1

LYO

37'
10
Martial Godo
Mål
52'
20
Diego Moreira
Mål
59'
21
Corentin Tolisso
Mål
83'
31
Joaquin Panichelli
Mål på straffe
Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce