




Rutinerede Thomas Mikkelsen er rykket fra OB til Lyngby på en lejeaftale og søndag eftermiddag debuterede den 35-årig målmand.
Han vogtede Lyngby-buret i 4-1-sejren over FC Roskilde, hvor han kun lod sig overliste på et straffespark. Hans første tid og debut kaster ros af sig fra cheftræner Mark Strudal.
- Jeg må give en ekstra stor cadeau til Thomas. Han er kommet ind på meget rutineret vis og har med det samme sat sit præg på holdet, siger Strudal til Lyngbys Facebook-side.
- Han dirigerer med sit forsvar og spillerne foran sig allerede og havde også nogle redninger på afgørende tidspunkter.
- Den ro han kommer med, samt erfaring og hurtige igangsætninger har været rigtig vigtige for vores spil både til træning, men også i kampen mod Roskilde. Han løste det rigtig fint.
Lyngby rykkede med sejren op på sjettepladsen i 1. division.


Lyngby Boldklub
Betinia Liga































