Serie A -Sturaro ligeglad med høj salgspris
2019-02-22 20:02:01
Foto: Lintao Zhang / Getty Images

Sturaro ligeglad med høj salgspris

Mange spærrede øjnene op, da Juventus fik hele 123 millioner kroner for Stefano Sturaro, men det er ikke noget, der bekymrer den nyslåede Genoa-spiller.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

I slutningen af januar lejede Genoa midtbanespilleren Stefano Sturaro i Juventus, og bare to uger senere offentliggjorde klubberne, at lejeaftalen blev vekslet til et permanent skifte.

Prisen på Sturaro, der ikke har spillet en eneste Serie A-kamp i indeværende sæson, lå på hele 123 millioner kroner, men det er ikke noget, der giver Sturaro søvnløse nætter.

- Det bekymrer mig ikke. Transferprisen er noget, klubben håndterer. Jeg var Juventus-spiller, og nu spiller jeg i Genoa - jeg er ligeglad med, hvad klubberne gør imellem hinanden.

- Visse fans kom med kommentarer, der var upassende, men det er en del af at være fodboldspiller. Der er gode og dårlige ting ved vores arbejde. Jeg er professionel og bliver betalt for det, siger Sturaro ifølge Football Italia.

25-årige Sturaro står noteret for fire optrædener for det italienske landshold, hvorpå han fik debut i 2016.

Annonce
Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce