Randers styrker angrebet Mohamed Sankoh fra Stuttgart.
Ifølge Bolds oplysninger har den 22-årige angriber takket ja til en fireårig aftale, og dermed kommer han til det kronjyske som en satsning i det forreste geled for den næste håndfuld sæsoner.
Handlen faldt, som Tipsbladet har beskrevet, på plads i starten af weekenden, og nu er det blot offentliggørelsen fra Randers, der lader vente på sig.
Det har været en stor prioritet for kronjyderne at forstærke sig i angrebet, og for nylig udtalte fodbolddirektør Søren Pedersen, at klubben forhandlede med to frontløbere.
Siden er det lykkedes at nå til enighed med Stuttgart om et køb af Mohamed Sankoh, der i de seneste sæsoner har tørnet ud for Bundesliga-klubbens reservehold.
Artiklen fortsætter efter billedet

Hollænderen, der også har rødder i Sierra Leone, kom til den tyske klub som ungdomsspiller i 2020.
Sankoh nåede tre kampe for Stuttgarts førstehold, mens han også har lejeophold til Vitesse, Heracles og Cosenza under sit bælte.
Nu satser han på at slå igennem hos Randers FC i 3F Superligaen.

Travlt i FCK - Moukoko ud og Carrizo ind
Hattrick | Afsnit 9I dagens Hattrick starter vi med en rækker transfers i FC København. Maher Carrizo er på vej ind, Youssoufa Moukoko på vej ud, og så har klubben forhørt sig på Oliver Sørensen.
Læs mere
Gør sæsonen sjovere med Super Manager
Sæt dit managerhold og få point for dine spilleres præstationer runde for runde. Kæmp om håneretten mod vennerne og oplev, hvordan selv de kedeligste kampe bliver til noget, du følger intenst.

Stuttgart
Randers FC
3F Superliga




























