


Både Jacob Neestrup og Lukas Lerager var sikre.
De følte begge, at der blev begået frispark på FCK-profilen i forbindelse med FC Midtjyllands scoring i Parken.
Helt konkret er der tale om en situation på midten af banen, hvor FCK-lejren føler, at Cho Gue-sung holdt fast i Lerager, som røg til jorden.
Neestrup sagde følgende om situationen:
- Jeg var 100 procent sikker på, at målet ville blive annulleret. 100 procent. Ud fra præcedens. Det er en holde-forseelse, og det må du ikke - slet ikke bagfra.
- Det er i hvert fald det, vi har fået at vide meget klart, men derfor skal vi gøre det bedre i sekvensen efter.
Artiklen fortsætter efter billedet

Bold har forholdt kritikken for dommer Jakob Sundberg, der har givet et skriftligt svar.
- På banen vurderer jeg situationen og ser elementer, der taler for en holdeforseelse.
- Samtidig ser jeg elementer af, at FCK-spilleren falder let til jorden, og min samlede vurdering er, at det ligger under niveau for, hvad der skal give frispark i denne kamp.
- Det er også min vurdering, efter jeg har genset episoden.
- VAR gennemser naturligvis situationen, og deres klare vurdering er, at der ikke er grundlag for en intervention, da det ville have krævet en klar og åbenlys fejl, lyder det.
Du kan se den omtalte situation i videoen i artiklen.

VM Morgenbriefing: Frankrig klar til endnu en semifinale
Hattrick | Afsnit 143Frankrig lod aldrig Marokko tro på revanche og bookede en plads i VM-semifinalen.
Læs mere
FC Midtjylland
FC København
3F Superliga


































