


128 kampe, 11 mål og 11 oplæg
Sådan lyder Jeppe Simonsens imponerende tal fra en årrække hos Sønderjyske. Efter et par sæsoner i Polen og en enkelt sæson i den næstbedste portugisiske række, befinder han sig uden klub.
Dog kunne Der Nordschleswiger og flere andre medier i onsdags fortælle, at han i øjeblikket er at finde på træningsanlægget i Haderslev. Her træner han sammen med gamle kollegaer på førsteholdet i Sønderjyske.
Sønderjyske-træneren Thomas Nørgaard ser positivt på at have klubløse Jeppe Simonsen med til træningerne. Rent sportsligt ser Thomas Nørgaard også en god mulighed for potentielt at styrke mandskabet
- Han er en klub-dreng, som har spillet en flot sum kampe tidligere for Sønderjyske. Han har muligheden for at holde sig lidt i gang hos os, også har vi mulighed for at se ham lidt an.
- Vi skal se hvad det er for en spiller der kommer tilbage. Ham der forlod Sønderjyske var meget dygtig og vellidt. Nu skal vi bare finde ud af, hvordan han passer ind i det vi gør, fortalte Thomas Nørgaard til Bold efter kampen mod Randers FC.
Artiklen fortsætter efter billedet

Thomas Nørgaard fortalte yderligere, at Jeppe Simonsen træner med en uge mere for at se, om han potentielt kunne blive et godt match for Sønderjyske.
Om genforeningen med Sønderjyske bliver en realitet for Jeppe Simonsen er dog op til ham selv ifølge Thomas Nørgaard.
- Nøglen til, at Jeppe skal være her hos os i længere tid, er at han selv anbefaler sig selv så godt som overhovedet muligt.
- Indtil videre har vi sagt, at vi giver det et par uger. Så har Jeppe muligheden for at lande og muligheden for at lære os at kende.
Jeppe Simonsen udtalte selv tidligere, at han var åbent for et skifte hjem til Sønderjyske. Om det bliver en realitet, vil de kommende ugers træning i Haderslev vise.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Sønderjyske
3F Superliga



































