Lyngby meddeler fredag på sin hjemmeside, at den rutinerede forsvarsspiller Thomas Sørensen ikke fortsætter i klubben.
Efter mere end fire år i klubben erkender hovedpersonen selv, at det en vemodig afsked.
- Det er følelsesladet for mig, fordi Lyngby har betydet meget for mig, det tror jeg, alle ved. Men jeg har sat pris på min tid i klubben, op- og nedture, og når jeg tænker tilbage på min fodboldkarriere, så er det nogle af de store ting herude.
- Tak til gutterne, staben og menneskerne omkring klubben, jeg ønsker dem alt held og lykke i næste sæson, siger han til Lyngbys hjemmeside.
Den 33-årige stopper, der startede sin seniorkarriere i netop Lyngby, har i denne omgang været i klubben siden januar 2014, hvor han kom til fra islandske Akranes. Han har tidligere repræsenteret klubber sin AB, HB Køge og Ølstykke.
I sidste sæson spillede han i alt 39 kampe for Lyngby, men samarbejdet stopper altså nu.


Lyngby Boldklub
Betinia Liga































