





FC Midtjylland og FC København kæmper om guldet i 3F Superligaen.
I øjeblikket har FCK et enkelt point mere end FCM, men det kan ændre sig i næste runde, når de to hold mødes søndag aften i Parken.
Efter FCM's sejr over AGF på 3-1 blev Thomas Thomasberg spurgt ind til, hvad nøglerne til succes i guldstriden bliver, og her pegede cheftræneren på kampen mod FCK.
- Det er tage den næste kamp, for den har rigtig stor betydning. Kampen kan ændre status quo.
- FCK har den lille fordel, at de er et point foran, og de kan ende med at komme fire point foran os. Det vil som udgangspunkt blive meget svært at hente, men ligegyldigt hvad vil vi selvfølgelig kæmpe for det.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Men jeg tror da rigtig meget på, at når vi har spillet derovre, at vi så er to point foran, og så er det op til os selv, lyder det fra Thomasberg.
Tror du, at guldet bliver afgjort mod FCK?
- Jeg tror, at det, der kan få størst betydning, er, hvis de potentielt vinder, for så bliver pointafstanden så stor, at det er to kampe, som det er indenfor.
- Bliver det uafgjort eller en sejr til os, så er det stadig indenfor en kamp til begge hold.
- Jeg spekulerer ikke så meget over det, for når vi kommer derover, har vi ét mål med kampen, og det er, at vi skal have tre point med hjem, siger Thomasberg.
I det seneste opgør mellem de to hold vandt FCM 4-2.
FCM skal efter kampen møde Brøndby på udebane, inden Randers venter på MCH Arena i sidste spillerunde.
FCK møder Randers på udebane og FCN på hjemmebane efter kampen mod FCM.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
FC Midtjylland
3F Superliga


























