Simon Tibbling har stået uden klub siden udgangen af 2024, hvor han sagde farvel til Sarpsborg.
Den svenske midtbanespiller har ellers fået tilbud, men han venter på, at den rette mulighed byder sig.
Det fortæller han i et interview med Bold.
- Jeg har haft en del interesse, og der har også været konkrete forhandlinger, men jeg venter på den rette klub.
- Det vigtigste er, at det er et sted, som er godt for både min familie og jeg. Derfor er det klart, at Danmark, Sverige og Norge er tre interessante lande.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jeg har spillet i den bedste liga i alle tre lande, så jeg kender dem jo godt, men klubber i andre lande kan også være spændende, siger Tibbling, der har en fortid i både Randers og Brøndby, men især gjorde sig bemærket hos de blå-gule.
Derfor erkender svenskeren, at han har et svagt punkt for Superligaen.
- Jeg havde fire virkelig gode år i Superligaen. Det er en god liga, som jeg kender særdeles godt. Så det er klart, at det ville være meget interessant at vende tilbage, siger Tibbling til Bold.
Træner med Augustinssons bror
Den 30-årige svensker brød ved årsskiftet med Sarpsborg, som endte med at blive et meget skadeslaget ophold.
Han er nu blevet opereret og er fit for fight.
- Jeg forsøgte at spille på sprøjter, men det gik ikke. Jeg kunne ikke træne, og så kan jeg heller ikke spille kampe. Jeg forsøgte med et indhop, men det gik ikke, og så måtte jeg blive opereret i sommer.
- Jeg har været i fuld træning siden december, og jeg missede derfor akkurat at komme tilbage på banen for Sarpsborg. Min skadespause har kun gjort det vigtigere for mig at vælge den rette klub, siger Tibbling.
Svenskeren holder sig i øjeblikket i form sammen med en række andre fodboldspillere, der står uden kontrakt.
- Vi er en lille gruppe, der træner sammen i Stockholm. Ludwig Augustinssons lillebror, Jonathan Augustinsson, er blandt dem, der træner med.
- Det er fuld træning, og der er også en træner med til at hjælpe os, så vi gør alt for at holde os i omdrejninger, afslutter svenskeren.
Simon Tibbling har 115 Superliga-kampe på cv'et. Størstedelen af dem kom i Brøndby.
Den 30-årige svensker har også spillet for FC Emmen og Groningen.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Brøndby IF
Randers FC
3F Superliga




































