2022-01-21 11:00:00

Tidl. 1. divisionsspiller gør comeback i Serie 1

Den tidligere Brønshøj- og Fremad Amager-spiller Kristian Meisler har besluttet at give seniorfodbolden en chance mere, da han fremover kommer til at spille for Ballerup Boldklub i Serie 1.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Serie 1-mandskabet Ballerup Boldklub har hentet en rutineret forstærkning til holdet inden forårets kampe, hvor holdet skal forsøge at spille sig længere væk fra bunden af rækken.

39-årige Kristian Meisler har tidligere spillet 1. divisionsfodbold for Brønshøj Boldklub og Fremad Amager, men nu skal han hjælpe Ballerup Boldklub. Det siger han til LigaBold.dk.

Han har det seneste stykke tid spillet for Oldboys-fodbold, men nu trækker det i ham at spille fodbold på et lidt mere seriøst plan.

- Jeg er jo gammel Ballerup-dreng, så det var meget nærliggende, og så har jeg egentlig spillet på deres Oldboys-hold de seneste år. I forhold til mit arbejdsliv og privatliv har jeg noget mere overskud nu. Hvis jeg skulle med, hvor det er lidt sjovt, så skulle jeg nok i gang nu, siger Kristian Meisler til LigaBold.dk.

Kristian Meisler har stor divisionserfaring, hvor han både har spillet for Brønshøj og Fremad Amager i 1. division, inden han vendte hjem til BSF (Ballerup-Skovlunde Fodbold, red.). Han håber, at han kan komme med noget erfaring til Serie 1-mandskabet.

Artiklen fortsætter efter billedet

Ballerup -Tidl. 1. divisionsspiller gør comeback i Serie 1
Foto: Ballerup Boldklub

- Jeg kan komme med lidt rutine. Det er en fin klub, og jeg har fulgt lidt med på sidelinjen. Der er en masse unge folk på holdet, men der er også nogle gamle og garvede på holdet, som jeg har spillet med i de seneste ti år. I samråd med dem skal vi gerne lære de unge nogle tricks den vej igennem, og så skal de unge helt sikkert også lære mig at komme ordentlig i form igen.

Det er fem år siden, at Meisler har spillet seniorbold, men han synes, at formen er rimelig god.

- Den, synes jeg egentlig, er okay. Da jeg besluttede, at jeg skulle i gang med det, brugte jeg hele vinteren på at løbe. Jeg ved, at de unge vil kunne løbe solen sort, og jeg skal gerne spille mig på holdet, så jeg er rimelig forberedt, siger Kristian Meisler til LigaBold.dk, der i divisionstiden spillede både som kanten og på midten.

Den tidligere 1. divisionsspiller nævner ligeledes, at han er positivt overrasket over niveauet og stemningen i Ballerup Boldklub, og han er rigtig glad for at være tilbage i omklædningsrummet.

Ballerup Boldklub indtager 11. pladsen i Sjælland Serie 1 Pulje 1.

Artiklen er bragt i samarbejde med LigaBold.dk.

Annonce
Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce