Den 19-årige keeper Nicolaj Jørgensen viser sig i øjeblikket frem i Hobro, som er på udkig efter en reserve for Jesper Rask. Det skriver Nordjyske.
- Han er helt sikkert en mulighed. Vi skal have en målmand på plads inden den første kamp i superligaen 16. juli, og derfor får Nicolaj nu muligheden for at vise sig frem, siger Hobro-træner Thomas Thomasberg til Nordjyske.
Nicolaj Jørgensens kontrakt med AaB udløb denne sommer, da han blev senior og ikke rykket op i Superliga-truppen. Han har tidligere trænet med i Vendsyssel.
Nordjyske skriver, at den tidligere Horsens-spiller Mikkel Jespersen holder formen ved lige i Hobro.


Hobro






























