Ekstraklasa -Tidligere AGF-bomber fritstillet i Poznan
Foto: Thilo Schmuelgen/Reuters/Ritzau Scanpix
2021-08-31 14:46:51
Foto: Thilo Schmuelgen/Reuters/Ritzau Scanpix

Tidligere AGF-bomber fritstillet i Poznan

Den tidligere AGF-angriber Aron Johannsson er blevet løst fra sin kontrakt i polske Lech Poznan et halvt år før tid. Det skyldes en skulderskade, som holder ham ude resten af året.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Fra 2010 til 2013 spillede Aron Johannsson 70 kampe med 24 mål til følge for AGF, og siden bragte karrieren ham forbi klubber som AZ Alkmaar, Werder Bremen, Hammarby og senest Lech Poznan.

Men hos sidstnævnte er han på transfervinduets sidste dag, tirsdag, blevet løst fra kontrakten, og derfor er han nu ledig på markedet.

Det bekræfter Lech Poznan på sin hjemmeside, hvor det dog fremgår, at Johannsson døjer med en skulderskade, som holder ham ude resten af året.

30-årige Johannsson fløj i sidste uge tilbage til Island for at genoptræne, og tirsdag løste parterne sig så fra hinanden.

Johannsson nåede ti kampe og to mål for den polske klub.

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce