Fra 2010 til 2013 bombede Aron Johannsson for AGF, og nu kan den 30-årige frontløber skrive det syvende land på sit fodbold-cv.
Johannsson har nemlig skrevet kontrakt med polske Lech Poznan for resten af 2021 med en option på at forlænge til sommeren 2023.
Aron Johannsson forlod tidligere denne vinter svenske Hammarby ved kontraktudløb og skifter derfor transferfrit til den polske storklub. Johansson har foruden dansk og svensk fodbold spillet i Tyskland, Holland, Island og USA.
I AGF-trøjen blev det til 24 kasser i 70 kampe, inden han blev solgt til AZ Alkmaar.
Tre af målene faldt i løbet af tre minutter og 50 sekunder i en kamp mod AC Horsens i 2012, og Johannsson er dermed indehaveren af rekorden for Superligaens hurtigste hattrick nogensinde.
— Lech Poznań (@LechPoznan) February 12, 2021


Lech Poznan
Hammarby
Ekstraklasa































