La Liga -Tidligere Real-midt bakker op om Braithwaite
2020-02-27 08:33:30
Foto: Getty Images

Tidligere Real-midt bakker op om Braithwaite

Den tidligere Real Madrid-spiller Julien Faubert opfordrer Martin Braithwaite til at lukke al kritikken om skiftet til Barcelona ude.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Det forbavsede og forundrede mange, da Barcelona i sidste uge hentede Martin Braithwaite til klubben, men den danske angriber får støtte fra franske Julien Faubert.

Den nu 36-årige midtbanespiller var i 2009 selv hovedpersonen i et chokskifte, da han som forholdsvis uprøvet på øverste hylde blev hentet til Real Madrid fra West Ham.

Faubert påpeger, at både han og Braithwaite blev hentet til de spanske storklubber, fordi de havde niveauet.

- Som jeg har sagt før, kan folk sige og tænke, hvad de vil. Vi taler om kæmpeklubber, som er ultraorganiserede og meget målrettede i deres rekruttering. Selv hvis du kommer ud af det blå, er der en årsag til, at disse klubber henter netop dig, siger Faubert til France Football.

- De henter dig af en årsag og ikke bare for at være barmhjertig. De gør det for at styrke truppen, for de har rigeligt med midler til at hente noget andet. Hvis de henter dig, er det, fordi de har fulgt dig og kender dine kvaliteter.

- Ja, folk kan grine, men gør de det, er det primært på grund af misundelse. Det har jeg intet problem med, og jeg valgte selv at grine ad kritikkerne, og på mit cv står der i dag Real Madrid.

- Som jeg altid har gjort, fokuserede jeg på det positive. Paradoksalt nok kom det positive fra andre lande end mit eget. I mit land handlede det mest af alt om at gøre grin med mig, men i England blev jeg støttet og hyldet, da de kunne se, hvad jeg gav på banen.

- Jeg fik en masse positive beskeder, og det var det eneste, jeg fokuserede på. Jeg gad ikke bruge tid på det negative. Det er bedst at gøre sådan. Som jeg har sagt, blev vi ikke hentet til de klubber for at ordne vasketøjet.

Julien Faubert nåede to officielle kampe for Real Madrid, mens Martin Braithwaite allerede har debuteret for Barcelona og i weekenden kan komme på banen i udekampen mod Real Madrid.



 

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Annonce

2 kommentarer

Se kommentarer
Annonce