Manchester City leverede en klassisk Manchester City-præstation lørdag aften.
Pep Guardiolas tropper bankede Wolverhampton med 4-0 på Molineux Stadium, hvor nyindkøbene Tijjani Reijnders og Rayan Cherki blandt andre viste sig flot frem.
Selvom spanieren selvsagt var tilfreds med starten på Premier League-sæsonen, adresserede manageren nok engang, at truppen ganske enkel er for bred. Og derfor står Guardiola med lidt af et luksusproblem, han betegner som alvorlig.
Et problem, der skal løses henover de næste uger, hvor transfervinduet står åbent.
- I dag var Rodri og Phil (Foden, red.) ude, Kovacic er skadet, men kommer tilbage, og Savinho og Josko (Gvardiol, red.) er ude. På bænken havde vi Nathan (Aké, red.) og Gündoğan, sagde han ifølge Manchester Evening News.
- Jeg kan godt lide en bred trup, der kan konkurrere i alle turneringer, men jeg vil ikke lade spillere blive hjemme. Det ønsker jeg ikke. Det er ikke sundt.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Man kan ikke skabe en god stemning eller atmosfære til at konkurrere i. Alle skal føle, at de kan spille og kan hjælpe og konkurrere med deres holdkammerater mod modstanderne. Klubben har vidst det siden sidste sæson, så det er ikke nyt, men situationen er, som den er.
- I de næste to uger vil folk tale med spillere og agenter for at finde en løsning.
Manchester Citys førstekeeper gennem mange år, Ederson, er angiveligt tæt på at skifte til Galatasaray, og derfor var James Trafford mellem stængerne mod Wolves.
Lørdag blev det desuden officielt, at James McAtee er solgt til Nottingham Forest.

VM Morgenbriefing: Tyskland kollapser - Holland følger trop
Hattrick | Afsnit 127Tyskland og Holland er færdige ved VM efter to dramatiske straffesparkskonkurrencer.
Læs mere
Manchester City
Premier League




































