Atletico Madrid skal torsdag aften spille Champions League-kvartfinale mod RB Leipzig i Lissabon, og i den forbindelse er klubbens samlede delegation blevet testet for coronavirus.
Testsvarene viser, at to personer i delegationen er smittet med coronavirussen. Det oplyser klubben søndag aften i en pressemeddelelse.
De to pågældende personer er blevet sat i hjemmeisolation, og klubben oplyser, at hele delegationen nu igen skal testet for coronavirus for at be- eller afkræfte, om smitten eventuelt har spredt sig.
Klubben oplyser ikke, hvorvidt der er tale om spillere eller medlemmer af klubbens stab.
Atletico Madrids kvartfinalekamp mod RB Leipzig skal efter planen spilles torsdag aften klokken 21.00 på Estadio Da Luz i Lissabon.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

Atletico Madrid
Champions League






























