


Onsdag skulle det afgøres.
Europa League var nået til vejs ende, hvor Freiburg og Aston Villa skulle afgøre, hvem der kunne kalde sig vindere af turneringen.
Det var to mandskaber, der havde haft optur i deres respektive ligaer, som onsdag stod med muligheden for at krone en flot sæson med Europa League-titlen.
Kampen startede som en bølgende affære, men som første halvleg skred frem tog Aston Villa styringen.
Premier League-klubben nærmede sig Freiburg-målet, men først fire minutter inden pausen kom forløsningen.
Artiklen fortsætter efter billedet

Et hjørnespark fra venstre side blev spillet kort til Morgan Rogers, som sendte et indlæg ind i udkanten af Freiburg-feltet, og her kom Youri Tielemans først på bolden og flugtede den ind i fjerneste hjørne.
Få minutter senere var Unai Emerys tropper igen på spil, da de udbyggede føringen.
John McGinn sendte bolden videre til Emiliano Buendia, som sendte den op i fjerneste hjørne uden chance for Noah Atubolu i Freiburg-målet, og dermed var Aston Villa foran 2-0 ved pausen.
Efter en tur i omklædningen forsøgte Freiburg at få spillet vendt om på deres præmisser, men uden held for Bundesliga-klubben.
Aston Villa ville det nemlig anderledes, da de efter 58 minutter scorede til 3-0.
Emiliano Buendia udfordrede i venstresiden og sendte et fladt indlæg ind foran Freiburg-målet, hvor Morgan Rogers kom først på bolden og prikkede den ind til 3-0.
Aston Villa trak sig længere tilbage på banen, efterhånden som anden halvleg skred frem, hvilket gav plads til Freiburg. Den sidste skarphed manglede dog for Bundesliga-mandskabet, når de nærmede sig Aston Villa-målet.
Dermed vandt Aston Villa 3-0 over Freiburg og kan kalde sig vindere af Europa League.
Det er Aston Villas første europæiske trofæ i 44 år.

Brøndby tilbagekalder 600 FCK-billetter
Hattrick | Afsnit 85Torsdag aften vender udebanefansene tilbage til derbyet mellem Brøndby og FCK for første gang siden kaosset i 2024 - men under 48 timer før kampstart måtte FCK pludselig fjerne 600 fans fra udebaneafsnittet, fordi tilladelserne ikke var på plads.
Læs mere
Aston Villa
Freiburg
Europa League





























