International -Transfertid: Morata halvandet år til Atletico
2019-01-22 22:42:15
Foto:

Transfertid: Morata halvandet år til Atletico

Her finder du dagens udgave af bold.dk's nye rygteoverblik.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Transfertid er bold.dk's nye transferrygte-univers.

Intet er endeligt her, men vi vil forsøge at give dig det bedste og mest kvalificerede overblik over januars transferrygter fra medier og journalister, som, vi vurderer, er troværdige.

Atletico lejer Alvaro Morata i halvandet år
Ifølge det spanske sportsprogram Carrusel Deportivo skifter Alvaro Morata på en halvandet år lang lejeaftale til Atletico Madrid. Ifølge mediet betales Chelsea 7,5 millioner euro for lejeaftalen, og hvis Atletico vil købe Morata er prisen 40 millioner euro oveni.

Mario Balotelli er tæt på en aftale med Marseille
Nice-angriberen Mario Balotelli nærmer sig, ifølge Sky Sports Italia og franske RMC Sport, en aftale for resten af sæsonen med Marseille. Ifølge medierne er der onsdag 23. januar planlagt et lægetjek i Marseille.

John Obi Mikel til lægetjek i Middlesbrough
Den 31-årige transferfri nigerianer John Obi Mikel er på vej tilbage til engelsk fodbold, da han tirsdag er til lægetjek i Middlesbrough. Den tidligere Chelsea-spiller er nået til enighed med klubben om de personlige vilkår, skriver Sky Sports.

Argentiner er på vej til Brighton
Ifølge Sky Sports er Brighton tæt på at hente den argentinske midtbanespiller Alexis Mac Allister i Argentinos Juniors. Mediet skriver, at han skal gennemgå et lægetjek i Brighton i løbet af ugen. Det forventes dog, at han den 20-årige spiller bliver udlejet til den argentinske klub frem til sommer.

Bournemouth udlejer rutineret kant
Kantspilleren Marc Pugh er tæt på at blive udlejet fra Bournemouth til Championship-klubben Hull, skriver Sky Sports. 31-årige Pugh får ikke spilletid i Bournemouth, og lejeaftalen ventes af falde på plads allerede tirsdag.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Bournemouth kaprer Brentford-profil
Sky Sports skriver, at Bournemouth henter forsvarsspilleren Chris Mepham hos Thomas Franks Championship-hold Brentford. Handlen vil indbringe Brentford omtrent 100 millioner kroner. Mepham har spillet fast hele sæsonen, og det vil derfor være et slag for Franks ambitioner i Brentford.

Arnautovic kan smutte til sommer
London Evening Standard skriver, at Marko Arnautovic har fået at vide, at han kan forlade West Ham til sommer. Der har været bud efter ham fra Kina, men London-klubben vil ikke af med sin topscorer nu.

Stoke og Middlesbrough bejler til Knudsen
Jonas Knudsen er højst sandsynligt på vej væk fra Ipswich, og selvom klubben har meldt ud, at der ikke er bud på ham endnu, så er både Stoke og Middlesbrough interesserede i danskeren, skriver det engelske medier Football Insider.

Landsholdssamling forpurrer Hoffenheim-handel
Hoffenheim vil rigtig gerne have fat i Lucas Ribeiro, som til daglig spiller i brasilianske EC Vitoria, men tyskerne vil gerne have ham til lægetjek først. Det kan han dog ikke før til allersidst på måneden, fordi han lige nu er i Chile med det brasilianske U20-landshold.

SønderjyskE handler i Holland
Ifølge det hollandske medie De Telegraaf, så er SønderjyskE meget tæt på at hente Heerenveen-spilleren Marco Rojas, som tjener en for høj løn i forhold til, hvor meget han spiller hos hollænderne i øjeblikket.

Brøndby-talent på vej til Holland
Brøndby-spilleren Gregers Arndal-Lauritzen har fået lov at søge nye græsgange, og nu træner han med i den hollandske klub FC Den Bosch, som topper den næstbedste række. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

Læs mandagens transfertid HER.

Sådan dækker vi transferrygter:
På bold.dk går vi meget op i, at vi ikke fylder vores læsere med røverhistorier, og derfor gør vi os umage, når vi vurderer og beslutter, hvilke transferrygter der skal ende som nyheder på bold.dk.

Vi skriver derfor kun historier, som, ifølge vores vurdering, er de mest troværdige - primært fra de allermest troværdige medier og journalister fra ind- og udland.

Vi vurderer fra gang til gang, hvorvidt historien kan være sand ud fra blandt andet rygtets detaljeringsgrad, og vi vil, i det omfang det er muligt, selv forsøge at få be- eller afkræftet rygtet.


Foto:

9 kommentarer

Læs alle kommentarer
annonce
annonce
annonce
annonce
0