Brian Priske og Sparta Prag slog Ararat-Armenia 4-1 på hjemmebane i Conference League-kvalifikationsspillet.
Det tjekkiske mandskab kom dog lidt sent i gang. Til gengæld fik armenierne nettet til at blafre efter syv minutter, før Priskes tropper skiftede gear.
Ti minutter efter scoringen kom hjemmeholdet på måltavlen, dog blev det annulleret efter et VAR-tjek.
Det holdt ikke Sparta Prag fra at angribe udeholdets mål, da de på otte minutter vendte kampen på hovedet.
Patrik Vydra og finske Kaan Kairinen kom på måltavlen for Sparta Prag før pausen.
I 2. halvleg ville den tidligere FC Midtjylland-angriber, Jan Kuchta, bidrage til målfesten. Angriberen gjorde det til 3-1, før Veljko Birmancevic kunne lukke og slukke kampen med endnu et mål.
I weekenden venter Sigma Olomouc for Priskes hold. De skal forsøge at fastholde førstepladsen efter en sæsonstart, der har budt på to sejre og en deler.
De endte nummer fire i sidste sæson, hvor Lars Friis var cheftræner.
Her mødte han weekendens modstander i sin sidste kamp som træner i et pokalnederlag, før han blev fyret fra klubben.
I juni overtog Brian Priske trænerjobbet for anden gang i Sparta Prag.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

Sparta Prag
ECL-kval


































