3F Superliga -Troels Bech: Vi har overhalet planen
2017-11-04 09:47:56
Foto: Lars Rønbøg / Getty Images

Troels Bech: Vi har overhalet planen

Brøndby-sportsdirektør Troels Bech fortæller ifølge BT, at klubben har overhalet sin første fireårsplan.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Alexander Zorniger blev i maj 2016 ansat som ny cheftræner i Brøndby. Med sig tog han et splinternyt system, som i starten af den efterfølgende sæson tog alle klubbens modstandere på sengen.

Nu, godt og vel halvandet år efter, ligger Brøndby helt i toppen af tabellen og kan søndag komme hele 11 point foran ærkerivalerne fra FC København.

Klubbens sportsdirektør, Troels Bech, er da også imponeret over den fart, udviklingen har haft.

- Spørger du Alex (Zorniger, red.), vil han sikkert pege på ting, der endnu ikke fungerer, men vi har overhalet vores første fireårsplan. Det er den gode måde at tage fejl på, siger Troels Bech ifølge BT og fortsætter.

- Jeg har sagt, at det nok ville tage tre-fire transfervinduer at samle en hel trup, der kan spille, som vi ønsker. Nu har vi overstået tre vinduer, og jeg mener, at vi er meget tæt på at have en trup, der er designet til vores stil, siger Bech.

Brøndby er i skrivende stund på andenpladsen i Superligaen, men har altså en kamp i hånden i forhold til FC Midtjylland på førstepladsen. 

Brøndby gæster FCK søndag klokken 12.00.

Annonce
Annonce

20 kommentarer

Se kommentarer
Annonce