3F Superliga -Troels Bech vil have flere spillere ud
2016-01-12 10:13:01
Foto: Lars Rønbøg / Getty Images

Troels Bech vil have flere spillere ud

Brøndbys sportsdirektør Troels Bech vil gerne have flere spillere væk fra Brøndby, men arbejder samtidig på eventuelle forstærkninger.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Brøndby skilte sig i går af med Elba Rashani og Fredrik Semb Berge, men har stadig en stor trup.

Sportsdirektør Troels Bech arbejder på at slanke truppen yderligere, før han ser på, om der skal hentes forstærkninger.

- Vi er stadig i en situation, hvor vi har 26 spillere i truppen, efter vi har sagt farvel til to, og 26 er mange. Behovet for en ny spiller er større, hvis man kun har 23, siger Troels Bech.

- Vi håber på 19 kampe i foråret med fire pokalkampe, og hvis man har mange spillere, som nemt bliver skadet, skal man have en bredere trup. I vores tilfælde er det luksus at have 26 spillere, og jeg ville ikke være ked af det, hvis vi havde 24 eller 25.

Sportsdirektøren afviser dog ikke, at Brøndby kan hente en spiller, før man ser flere spillere forlade klubben.

- Nogle gange kan man ikke udsætte at lave den gode aftale, hvis den kan lade sig gøre nu. Det kan både betyde, at man skiller sig af med en spiller lidt hurtigere, end man ønskede det, eller at man får en ind, inden man egentlig have behovet.

- Det kunne jo være, den rigtige spiller dukker op nu, selvom vi egentlig først har brug for ham til sommer, og så må vi handle på det. Som ambitiøs klub er vi altid i markedet for at se, om der er spillere, som kan hjælpe os, og som vi har råd til.

Brøndby får senere på ugen ghaneseren Emmanuel Eli Keke til prøvetræning.

mikkel@bold.dk

Annonce
Annonce

7 kommentarer

Se kommentarer
Annonce