Der var stor tumult omkring Vejle-målet, efter Daniel Wass scorede til 1-1 på et straffespark og sikrede Brøndby et sent point.
Vejle-keeper Nathan Trott ville samle bolden op bag stregen, men det var han altså ikke ene om. Daniel Wass havde tre point i hovedet og ville sætte spillet i gang hurtigt, hvilket resulterede i, at de to røg i totterne på hinanden.
Trotts mor, som så kampen, ville endda gerne slås med Wass grundet situationen.
Helt så dramatisk så Vejle-keeperen dog ikke på det.
- De scorede, og selv om de gerne vil tage bolden, er der vores bold derefter. Vi skal sparke kampen i gang igen.
- Jeg gjorde det rigtige ved at gå efter bolden.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Wass skubbede til mig, og jeg gjorde, hvad alle andre voksne mænd, ville gøre – jeg kæmpede tilbage, siger den engelske keeper.
Selv om situationen så dramatisk ud ved første øjekast skal man dog ikke lægge for meget i det, fortæller Trott.
- Bølgerne går højt, alt går hurtigt, og vi kæmpede begge to – der var ikke meget mere i det. Vi fik begge et gult kort.
- Det var ikke et forsøg på at lave ’mind-games’, men det kunne da have haft den effekt på dem i den sidste del af kampen, siger Vejle-målmanden, der leverede en stor indsats på Brøndby Stadion.
Nathan Trott er aldeles formstæk og har kun lukket to mål ind i sine seneste Superliga-kampe.
Vejle ligger nummer 11 med et enkelt point op til Lyngby på tiendepladsen.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere


Brøndby IF
Vejle Boldklub
3F Superliga






































