Cristiano Ronaldo fik et rødt kort mod Irland for at svinge en albue.
Det koster formentlig to spilledages karantæne, og den portugisiske stjerne misser dermed med al sandsynlig første kamp ved VM.
Det er et emne, der har fyldt rundt omkring efterfølgende, at man skal undgå en lignende situation.
Også hos England som søndag møder Albanien i sidste opgør af VM-kvalifikationen.
- Ingen røde kort tak. Det er vigtigt. Vi har øje for det og vil snakke (med spillerne, red.) om det, siger Thomas Tuchel ifølge BBC.
Artiklen fortsætter efter billedet

Kampen mod Albanien er uden den store betydning. England er kvalificeret, mens Albanien også allerede ved, at de skal spille playoffkampe til foråret.
Derfor burde der heller ikke være den store fare på færde, men man ved aldrig, hvad der sker i en kamp.
- Hvis nogen er sidste mand, skal vi selvfølgelig undgå at trække et rødt kort.
- Jeg vil ikke gøre emnet alt for stort, for så hænger der en sky over én, siger Englands landstræner.
Opgøret spilles klokken 18.00 søndag aften.

FIFA vil udvide VM (igen)
Hattrick | Afsnit 156Et VM med 64 hold? Det lyder voldsomt, men netop den idé bliver nu arbejdet på i FIFA.
Læs mere
England
VM kval. UEFA









































