2025-01-22 11:36:23

Tullberg er løsningen på kort sigt

Mike Tullberg skal nyde momentet som cheftræner lørdag mod Werder Bremen, fordi Dortmund leder efter en permanent løsning, hvor større trænernavne er i spil.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Bundesliga - 19. runde

FT

DOR

2 - 2

WBR

På lørdag står 39-årige Mike Tullberg i spidsen for Borussia Dortmund, når de møder Werder Bremen i Bundesligaen.

Klubbens U19-træner er avanceret til cheftræner efter onsdagens fyring af Nuri Sahin. Fire nederlag på stribe var mere end Dortmund-ledelsen kunne klare. Ud af klappen med Sahin, der tiltrådte før sæsonen.

Men det handler for Mike Tullberg om at nyde momentet som cheftræner for en af Tysklands største klubber.

For meldingerne fra tyske pressekilder er klar og entydig: Dortmund leder efter en erfaren træner, der kan løfte den tyske traditionsklub tilbage til toppen af Bundesligaen og Europa.

Tyske meder har nævnt Niko Kovac, Erik Ten Hag og Roger Schmidt som kandidater til cheftrænerjobbet i Dortmund, der er en af Tysklands største klubber.

I tyske medier menes det, at Niko Kovac står med de stærkeste kort på hånden. Kroaten var senest cheftræner i Wolfsburg, hvor han blev fyret fra sidste år.

Artiklen fortsætter efter billedet

Bundesliga -Tullberg er løsningen på kort sigt
Foto: Imago/Ritzau Scanpix

Til gengæld skulle det se sværere ud at få aftaler med Roger Schmidt, der senest har været træner i Benfica, men også har en fortid i PSV Eindhoven og Bayer Leverkusen. Erik Ten Hag blev fyret i Manchester United i efteråret og har ikke fået nyt job endnu.

Det kan ikke udelukkes, at Mike Tullberg får mere end kampen på lørdag mod Bremen, hvor Dortmund efter tre nederlag i træk i Bundesligaen, skal forsøge at rejse sig i hjemmekampen.

Bemærkelsesværdigt er det, at både Kovac, Schmidt og Ten Hag er trænerne i dag uden job.

I Champions League ligaspil tabte Dortmund 1-2 tirsdag til Bologna og derved dumpede Dortmund ned på 12.pladsen i ligaspillet. Pladsen videre i turneringen er ikke i farezonen, men de kommer ikke til at undgå en kvalkamp for at komme i 1/8-finalerne.

Foto: Borussia Dortmund.

13 år i Tyskland
39-årige Mike Tullberg har i flere år været beskrevet som et stort trænertalent, hvor det kun har været et spørgsmål om tid, før han ville få chancen på øverste hylde.

Tidligere i januar var han til jobsamtale i norske Brann, hvor parterne dog ikke kom overens om en aftale.

Nu får Mike Tullberg chancen i Dortmund efter seks år i klubben, hvor han både har stået i spidsen for klubbens andethold, U23- og U19-mandskabet.

Han har også en fortid som U19-træner i AGF samt en rolle som assistent i Vendsyssel.

I sin aktive karriere huskes han mest for et eminent saksespark mod Brøndby i 2007. Efter opholdet i AGF havnede han i Italien. Siden røg han til Heart i Skotland og endte i Rot Weiss Oberhausen i Tyskland, hvor karrieren sluttede. Og det blev her han fik smag for den tyske fodbold.

For han har været i Tyskland siden 2012, hvor han startede som assistent for Schönebeck.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

Bundesliga - 19. runde

FT

DOR

2 - 2

WBR

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce