
FC Midtjylland tog torsdag aften første skridt mod en Europa League-kvartfinale.
På City Ground vandt midtjyderne 1-0 i den første af to 1/8-finaler mod Nottingham Forest.
Men cheftræner Mike Tullberg vil trods det flotte udgangspunkt ikke kalde FCM for favoritter til at gå videre.
Det fortalte han til Bold og den øvrige presse efter torsdagens sejr.
- Du får ikke mig til at sige, at vi er favoritter mod et Premier League-hold. Det gør du ikke.
- Men selvom vi ikke er favoritter, betyder det ikke, at vi ikke tror på os selv. Vores tilgang i dag (torsdag aften, red.) var, at vi troede på, at vi kunne vinde.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Vi pakker os ikke ned og gør os mindre, end vi er, men vi har også respekt for dem, vi møder.
Returopgøret spilles den 19. marts på MCH Arena, men allerede søndag venter FC Nordsjælland i mesterskabsspillet i Superligaen for midtjyderne.
Mike Tullberg og co. har valgt at blive og træne i Nottingham fredag formiddag, inden de flyver tilbage til Danmark for at forberede de sidste ting til FCN-kampen.
Læs mere om det her.
Du kan samtidig læse mere om FC Midtjyllands 1-0-sejr over Nottingham Forest her.

VM Morgenbriefing: Spanien er klar til semifinalebrag
Hattrick | Afsnit 145Spanien er klar til VM-semifinalen efter endnu en sen afgørelse fra superindskifter Mikel Merino.
Læs mere
FC Midtjylland
Europa League

































