



Tyrkiet kunne søndag booke billet til EM ved at sejre mod Letland, der lå sidst i gruppe D.
Tyrkerne kunne nemlig fortsat nå at blive hentet af Wales, hvilket dog ikke virkede særlig sandsynligt inden de to sidste runder.
Efter 20 minutter fik Yunus Akgun bolden i kassen, men efter en VAR-gennemgang blev scoringen annulleret for offside.
Leicester-spilleren fik dog gjort det til 1-0.
10 minutter inde i anden halvleg tog han imod en hård bold inde i feltet, hvorefter han tog en berøring og hamrede bolden ind i målet.
Herefter var Tyrkiet meget tæt på en EM-plads, og med otte minutter tilbage af opgøret blev den sikret af Cenk Tosun.
Angriberen satte nemlig hovedet på et indlæg, og så kom tyrkerne på 2-0.
Kort før tid fik Kerem Akturkoglu og Cenk Tosun scoret til 3-0 og 4-0, og tyrkerne endte derfor med at vinde stort.


EM
Tyrkiet
Letland

































