Så går det løs igen for det danske U21-landshold, som fredag aften skal på jagt efter en sejr i EM-kvalifikationen.
Danmark indledte kvalifikationen med en 6-2-sejr over Wales, og nu gælder det så en kamp mod Østrig hjemme i Vejle.
Inden kampen satte Bold sig med landstræner Lars Knudsen, som har alle mand til rådighed.
– Alle er fit for fight. Så jeg har frit valg på alle hylder. Det er rigtig positivt, da vi har rigtig god konkurrence på holdet.
– Vi har spillere på alle positioner, der spiller på et rigtig højt niveau. Vi har brug for alle, så det er vigtigt, at alle holder sig klar.
Artiklen fortsætter efter billedet

– Vi kommer ikke til at slutte kampen i morgen, som vi startede. Vi er generelt et godt sted, siger Lars Knudsen til Bold.
Underholdning i Vejle
Det er første gang i denne kvalifikation, at U21-landsholdet spiller hjemme på Vejle Stadion.
Tidligere har de danske talenter imponeret i Nørreskoven med offensiv fodbold og mål under Steffen Højer.
Det er også ambitionen under Lars Knudsen, som råder folk til at komme på stadion.
– Det skal de for at se en rigtig god omgang fodbold. De kan se nogle talentfulde spillere, som har kvalitet til at spille underholdende.
– Det er vores ambition, at vi gerne vil det, men først og fremmest vil vi gerne være effektive og vinde kampen.

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
– Men måden, som det skal gøres på, skal være ved en positiv og offensiv fodbold, hvor vi tager noget initiativ i kampene. Det har vi kvaliteten til.
– Så det bliver en god omgang fodbold med forhåbentlig en masse danske mål, afslutter Lars Knudsen.
Dermed er der blevet sendt en invitation ud til fansene i Vejle, som vil se det danske U21-landshold i aktion fredag aften.
Der er kampstart klokken 18:00 fredag aften.

Danmark U21



































