Skal Daniel Wass fortsætte sin aktive karriere i Brøndby?
Det er stadig det åbne og uafklarede spørgsmål her én måned før superligasæsonen slutter.
For den snart 37-årige Brøndby-kaptajn har stadig intet hørt fra klubben i forhold til den fodboldmæssige fremtid.
Kontrakten udløber med udgangen af sæsonen.
Daniel Wass har klart signaleret, han gerne vil fortsætte yderligere ét år som aktiv.
Har du ikke hørt noget?
Artiklen fortsætter efter billedet

- Det er mellem klubben og mig. Men der er ikke sket noget på den front, siger Daniel Wass om sin kontraktmæssige situation på Vestegnen.
Er du overrasket over det?
- Det kommer nok på et tidspunkt.
Er du fortrøstningsfuld?
- Jeg ved ikke om jeg er fortrøstningsfuld. Vi skal nok sætte os ned og tage en snak en dag.
- Men jeg havde bare håbet, at det var sket noget før, siger Daniel Wass og slår fast:
- Sådan er det at være fodboldspiller. Det er nu engang realiteterne, siger Daniel Wass og pointerer, han gerne vil spille yderligere en sæson.

I forbindelse med forlængelsen af aftalen sidste forår, kom det frem, at Brøndby og Daniel Wass har aftalt, han skal have en rolle i klubbens sportslige afdeling, når karrieren på et tidspunkt er slut.
Den udfordring vil Daniel Wass gerne udskyde mindst ét år endnu.
Fik debut for 19 år siden
Daniel Wass vendte hjem til Brøndby i august 2022. Siden har han været en fast del af førsteholdstruppen, hvor han de senere år har indtaget rollen som anfører.
Jesper Sørensen fravalgte ham faktisk som anfører tilbage i 2023, da han i stedet pegede på Jacob Rasmussen.
Men siden valgte Frederik Birk ham til anfører og efterfølgende har Steve Cooper også fastholdt den snart 37-årige midtbanespiller i rollen som klubbens anfører.
Daniel Wass debuterede for Brøndby 28.oktober 2007. Han har spillet 228 kampe for Brøndby og scoret 20 mål for klubben.
Det placerer ham som nummer 20 på listen over spillere med flest kampe for Brøndby. Listen toppes af højrebacken Bjarne Jensen, der fik 556 kampe for klubben. I øvrigt skarpt forfulgt af Per Nielsen, der endte med 547 kampe for Brøndby.

Planen er lagt: Bischoff fortsætter i rugeklub
Hattrick | Afsnit 62Der er stadig flere spørgsmål end svar i sagen om Clement Bischoff i Salzburg, hvor den danske kantspiller fortsat er helt ude i kulden.
Læs mere

Brøndby IF
3F Superliga





































