2026-08-07 08:08:54

UEFA står fast på Infantino-holdning: Det ændrer intet

Gianni Infantino har undskyldt, efter planerne om en delvis privatisering af VM er blevet trukket tilbage, men for UEFA ændrer det ikke noget. Her er fortsat ingen tillid til FIFA-præsidenten.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

På et krisemøde i Marokko onsdag udtrykte de tilstedeværende ifølge FIFA fuld opbakning til Gianni Infantino, der ellers har været i heftig modvind.

Det skyldes FIFA-præsidentens pludselige planer om at sælge ejerandele i VM til private investorer, hvilket mødte enorm kritik og siden blev droppet.

Men trods en undskyldning fra Infantino og den udtrykte opbakning fra de tilstedeværende i Marokko har UEFA ikke ændret holdning.

Det europæiske fodboldforbund holder muligheden for at boykotte FIFA-turneringer åben.

- UEFA's medlemsforbund var meget tydelige omkring de betingelser i forhold til ikke at deltage i FIFA's turneringer, siger en UEFA-talsmand til The Athletic.

Artiklen fortsætter efter billedet

VM -UEFA står fast på Infantino-holdning: Det ændrer intet
Foto: Henry Romero/Reuters/Ritzau Scanpix

- For det første skulle forslagene om at sælge de største turneringer trækkes tilbage, og for det andet skulle der gives forsikringer om, at sådanne forsøg på at skamfere sporten på denne måde aldrig ville blive fremsat igen.

- Disse betingelser er ikke blevet opfyldt. Derudover gjorde UEFA det helt klart i sin erklæring lørdag, at organisationen har mistet tilliden til Gianni Infantinos lederskab som FIFA-præsident. Den holdning står ved magt.

- Gårsdagens udmelding om, at nogle personer ansat af FIFA-præsidenten (og hvis karrierer afhænger af hans velvilje) er enige med ham, ændrer ikke på noget.

Podcast Cover

Superliga-transfernes pokerspil

Ugens Suppe | Afsnit 4

Der er ingen vej tilbage til Sønderjyske for Magnus Jensen, efter han har forsøgt at presse et skifte til FC Midtjylland igennem. Vi diskuterer Superliga-transfernes pokerspil. 

Læs mere
-54:27

Annonce
Annonce

9 kommentarer

Se kommentarer
Annonce