

Det var lige før, FC Midtjylland leverede et rigtig flot resultat i første kamp af Europa League, da Hoffenheim kom på besøg.
Bundesligaklubben med Jacob Bruun Larsen fra start fik dog sikret sig et point i tabellen i de døende minutter af kampen.
Det så ellers ud til, at den 26-årige landsholdsfløj ville se en kende uheldig ud, da han før kampen fik formuleret sig på en måde, så det kunne lyde til, at han undervurderede aftenens modstander.
Føltes det sene point så som en sejr for Hoffenheim?
- Det gør det ikke, fastslog danskeren overfor Disney+ og fortsatte:
Artiklen fortsætter efter billedet

- Vi spiller mod et godt hold, der presser på i første halvleg, og vi får ikke sat momentum. Så presser vi på i anden halvleg, drengene skal ud og score, og vi gør det godt.
Bruun Larsen bliver af Disney+ foreholdt, om de havde mistet gejsten mod slutningen, med reference til kommentarer fra landsholdsspilleren før kampen.
- Ikke misforstå det, jeg sagde før kampen. Vi gør alt for at vinde, men det er ikke altafgørende for, hvordan vores sæson er. Det var det, jeg mente.
- Jeg synes, vi viser en god anden halvleg. Første halvleg er ikke noget at råbe hurra for. Respekt til Midtjylland for en god indsats og et flot mål.
Jacob Bruun Larsen afviser dog, at han vil tage fra Herning med en god følelse på trods af den sene udligning og altså et point fra første kamp.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
FC Midtjylland
Hoffenheim
Europa League

























