Senne Lammens lader sig ikke rive med af det store spotlight, der følger med, når man skifter til en klub som Manchester United.
Det fortæller den belgiske keeper ifølge BBC Sport.
- Jeg prøver at vise verden, at jeg bare er en helt almindelig fyr og vise børn, at alle kan nå dertil, siger Lammens til et event arrangeret af Uniteds fond.
Mange Premier League-seere har bemærket, at Lammens fremstår ganske rolig og upåvirket, når han går på banen.
Keeperen selv nikker genkendende til det mindset, mens han ser et par udfordringer ved at gå alt for meget op i tingene.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Der er mennesker, som har en tankegang og livsstil, der er lidt anderledes end min. Der er ikke noget galt med det. Men det kan også få børnene til at føle, at det er sværere at nå dertil, siger Lammens og fortsætter.
- Jeg vil ikke kun ses som en fodboldspiller, men også som en helt almindelig person med sine egne overbevisninger. Jeg håber, at det ikke ændrer sig, afslutter han.
Senne Lammens har kontrakt i United til 2030.

Skandaløse scener i Parken: Pinligt for FCK
Hattrick | Afsnit 82FC Midtjylland er danske pokalmestre anno 2026. Ulvene vandt torsdag finalen med 1-0 over FC København, og det er meget sæsondefinerende for begge klubber.
Læs mere

Manchester United
Premier League


































