Hvad skal der ske med Chido Obi?
Den danske angriber, der har otte førsteholdskampe for Manchester United, har den seneste tid haft lang vej til spilletid i Premier League, og derfor kan han være på vej ud på et lejeophold for at få vigtig seniorerfaring.
Som Bold forstår det, har den engelske storklub endnu ikke truffet en beslutning om, hvorvidt Chido skal udlejes, men muligheden er der.
En eventuel aftale afhænger af den rigtige klub, og hvordan pre-season udvikler sig.
Ifølge transferjournalisten Pete O'Rourke har Manchester United tidligere været i dialog med FC Köln om en lejeaftale af danskeren.
Artiklen fortsætter efter billedet

Ifølge Bolds oplysninger har der ganske rigtigt været tyske følere ude efter Chido, men der har aldrig været nogen direkte kontakt mellem klubberne.
Generelt er der en del forespørgsler omkring 18-årige Chido, men intet har udviklet sig til noget konkret i skrivende stund.
18-årige Chido Obi kom til Manchester United fra Arsenal i 2024.
I løbet af den første sæson var det danske angribertalent for alvor inde i varmen på førsteholdet, men i fjor blev det udelukkende til minutter på ungdomsholdene.
Chido Obi har et hav danske ungdomslandskampe på CV’et.
I 2024 slog angriberen målrekord, da han med 38 mål i 25 kampe blev den mest scorende nogensinde i Premier Leagues U18-række.

Eriksen får ikke løn af Wolfsburg
Hattrick | Afsnit 175Christian Eriksens fremtid er fortsat uklar, men grundet en særlig regel har Wolfsburg og danskeren ikke travlt med at finde en afklaring. Wolfsburg betaler nemlig ikke løn til Eriksen.
Læs mere

Manchester United
Premier League



































