Fredagens sejre til Aston Villa og Chelsea har rykket Manchester City ned på sjettepladsen i Premier League med to kampe tilbage af sæsonen.
Men inden de to opgør venter en FA Cup-finale mod Crystal Palace, der spilles lørdag eftermiddag på Wembley.
Tre dage senere - på tirsdag - gæster Bournemouth Etihad, hvor der er vigtige point på spil for Pep Guardiolas tropper, og står det til den spanske træner, burde Premier League have rykket det opgør til senere på ugen.
Han pointerer, at Tottenhams kamp mod Aston Villa i Premier League er blevet rykket, så Tottenham har tid nok til at forberede sig frem mod Europa League-finalen, og på den måde har Premier League vist, at man kan være fleksibel.
På et spørgsmål om, hvorvidt han havde foretrukket, at Bournemouth-kampen var blevet rykket til onsdag eller torsdag, svarede Guardiola ifølge BBC:
- Helt sikkert.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Tottenham spiller mod Aston Villa på fredag på grund af Europa League-finalen, ikke? Det er en god beslutning.
- Helt ærligt, jeg er ikke ironisk eller sarkastisk. Premier League har taget en god beslutning. Meget god.
Kun tre point adskiller lige nu nummer to og nummer seks i Premier League.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Manchester City
Premier League



































